Rue Hed 14, 5462 Morud

Forside
Den islandske hest
Om klubben
Kalender
Sidste nyt !
Klubbens bestyrelse
Her finder du os
Hvordan bliver jeg medlem?
Links
Email Laxi

Power by StanWeb.CMS

Om klubben:

 

Baggrund:

Rideklubben LAXI blev startet i efteråret 1990 for at
sikre endnu bedre og flere tilbud til folk, der fik undervisning på NordFyns Islandsheste Center.

Laxi er en islænderklub for ryttere med interesse i den islandske hest.  Der tilbydes undervisning, kurser og fælles rideture. Klubben er aktiv medlem af Dansk Islandsheste-forening og klubben får tilskud gennem Folkeoplysningsloven til aktiviteter og faciliteter.

Klubben råder over 2 dressurbaner og 1 ovalbane, og har tilladelse til at ride Langesø skovene.


Tilbud:

Rideklubben LAXI tilbyder til ryttere med egne heste:

Bl.a. rideundervisning, kurser ved dygtige instruktører, fælles rideture i naturen, baner til træning og stævnedeltagelse. 

LAXI har ingen udlejningsheste og kan derfor ikke tilbyde aktiviteter til ryttere uden heste.

 

 

Holdning:


Det er klubbens holdning, at den islandske hest skal behandles, trænes og passes udfra alle skrevne og uskrevne regler om etisk rigtigt hestehold, og klubbens medlemmer skal løbende informeres herom.

På Generalforsamlingen januar 2008 blev der valgt nyt navn til vores klub. Klubbens navn er pr. 31.1.2008:

Laxi Islandshesteklub.

 

Klubbens Politik:

Rideklubben LAXI er en islænderklub af hesteejere.

Rideklubben LAXI tilbyder rideundervisning på egne islandske heste, rideture i naturen, socialt liv omkring hestene, viden- og erfaringsnetværk samt stævnedeltagelse rundt i Danmark.

Det er klubbens holdning, at den islandske hest skal behandles med respekt og værdihed udfra dens egenart og stolthed. Der arbejdes med behandling og pasning udfra hestepsykologi og horsemanship, gennem undervisning, ridekurser, foredrag og den daglige omgang med hestene.

Den islandske hest skal rides, og alle ejere skal kende til grundridning for at kunne lære gangartsridning. I vort valg af underviser lægger vi vægt på, at opnå en viden og indføling i ridekunsten, der får flere og flere til at prøve kræfter ved stævner rundt i Danmark. Der arrangeres derfor fællestransporter og løbende stævnekurser.

Klubben har hjemsted lidt nordvest for Odense op til Langesø-skovene og har medlemmer fra hele Fyn, samt enkelte fra resten af Danmark.

 

 

Vedtægter 2008:

 

Vedtaget på ordinær generalforsamling d. 30. januar 2008.

 

 

1.               Klubbens navn er LAXI Islandshesteklub, stiftet den 6. december 1990. Navnet er ændret fra Rideklubben Laxi, til LAXI Islandshesteklub, 30.jan. 2008.

 

2.               Klubbens formål er udbredelse af interessen for og kendskab til den islandske hest og dens specielle gangarter.

 

3.               Klubben er medlem af Dansk Islandshesteforening.

4.               Klubbens hjemsted er Nordfyns Islandshestecenter, Rue Lundsgaard, Rue Hed 14, 5462 Morud.

5.               Som medlem godtages alle hesteinteresserede, der kan gå ind for klubbens formål.

6.               Klubbens regnskabs- og kontingentår er 1. januar til 31. december.

7.               Kontingent betales helårligt og fastsættes på generalforsamlingen.

8.               Klubbens medlemmer hæfter ikke for klubbens forpligtelser og har ikke ret, eller krav på, nogen del af klubbens formue eller udbytte.

9.               Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed.

                 Der afholdes generalforsamling hvert år i januar måned. Generalforsamlingen indkaldes med mindst 1 måneds varsel. Forslag og vedtægtsændringsforslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde 14 dage før afholdelse af generalforsamlingen. Der føres protokol over vedtagne beslutninger. Alle medlemmer af klubben er mødeberettiget på generalforsamlingen. Kun fremmødte medlemmer, der har betalt kontingent det forløbne år, er stemmeberettigede. Ikke myndige medlemmer kan repræsenteres af forældrene. Passive medlemmer er ikke stemmeberettigede. På generalforsamlingen afgøres alle sager ved almindeligt stemmeflertal (over halvdelen af de fremmødte). Dog kræver ændringer af vedtægterne, at 2/3 af de tilstedeværende stemmeberettigede stemmer herfor.

                 Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende punkter:

                 a) Valg af dirigent.

                 b) Bestyrelsens beretning.

                 c) Aflæggelse af det reviderede regnskab.

                 d) Fastlæggelse af kontingenter for det indeværende år.

                 e) Indkomne forslag.

                 f) Valg til bestyrelse samt 3 suppleanter.

                     Suppleanter vælges for 1 år.

                 g) Valg af 2 revisorer. Vælges for 1 år.

                 h) Valg af bladudvalg. Vælges for 1 år.

                 i) Eventuelt.

10.             Bestyrelsen består af 7 medlemmer, der vælges for en to-årig periode. Der vælges op til 2 juniormedlemmer og herudover vælges seniormedlemmer, så bestyrelsen er fuldtallig. Der afgår hvert år henholdsvis 3 og 4 medlemmer lige og ulige år. Genvalg er muligt. Bestyrelsen konstituerer sig selv med en formand, en næstformand, en kasserer og en sekretær.

11.             Klubben tegnes af formanden og i dennes forfald af næstformanden i forbindelse med 1 medlem af bestyrelsen.

                 I tilfælde af køb, salg, låneoptagelse eller pantsætning af fast ejendom kræves dog underskrift af  den samlende bestyrelse. Uden generalforsamlingens samtykke kan bestyrelsen ikke købe eller sælge fast ejendom eller pantsætte klubbens ejendele.

12.             Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, hvis bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når ½ af medlemmerne skriftligt indgiver ønske herom. Indkaldes med 14 dages varsel.

13.             Klubben kan opløses, hvis ¾ af medlemmerne stemmer for det ved en generalforsamling.

                 Hvis ikke ¾ af medlemmerne er til stede, indkaldes med 8 dages varsel til ekstraordinær generalforsamling, hvor almindeligt flertal er afgørende.

14.             I tilfælde af klubbens opløsning tilfalder klubbens midler Hestens Værn.